Fra vugge til grav



Fødsel

En fødselsanmeldelse sker automatisk. Jordemoderen sørger for, at sognepræsten får besked om fødslen, så den kan registreres. Hvis forældrene ikke er gift, men ønsker fælles forældremyndighed, kan barnets far inden for 14 dage efter fødslen underskrive en Omsorgs- og Ansvarserklæring som sendes til sognepræsten i bopælssognet. Efter denne frist skal faderskabet anmeldes til statsamtet.

En omsorgs og ansvarserklæring får man udleveret på hospitalet eller hentes fra personregistrering.dk.



Dåb

Forældrene henvender sig til præsten i det sogn, hvor de ønsker, at barnet skal døbes for at aftale tidspunktet. Før dåben mødes forældre og præst til en samtale om dåbens forløb og betydning.

Barnedåben markerer en festdag både for barnet, familien og hele menigheden, som får et nyt medlem. Ved dåben takker vi Gud for vores barn og beder Gud være med ham eller hende gennem hele livet. Barnet bliver velsignet og får Guds løfte om, at han altid vil følge det som sit eget barn med sin kærlighed, ånd og velsignelse. Ved dåben bliver vi medlem af kirken, vi får en plads i det kristne fællesskab med alle dets traditioner og får et fundament at stå på. De fleste bliver døbt, mens de er helt små, men man kan blive døbt i alle aldre. Nogle bliver døbt som voksne, og andre før deres konfirmation.

Før dåben vælger forældrene mindst to og højst fem faddere til deres barn. Fadderne skal selv være døbt med den kristne dåb, og være over konfirmationsalderen. Som fadder og dåbsvidne forpligter man sig til at hjælpe forældrene med at opdrage barnet i den kristne tro. Ved barnedåben får forældrene mulighed for selv at vælge et par salmer.



Indmeldelse

Ved ønske om indmeldelse i Den Danske Folkekirke kontaktes den lokale sognepræst. Medlemsbidraget til folkekirken opkræves som kirkeskat, det betyder, at der ikke betales medlemsbidrag for børn eller unge uden skattepligtig indkomst. Alle er velkomne til gudstjenester i folkekirken og til at deltage i kirkelige fællesskaber og gøre brug af kirkernes tilbud i øvrigt. Som medlem er der blandt andet mulighed for at blive konfirmeret, at blive gift i kirken og ved livets afslutning at blive kirkeligt begravet eller bisat. Som medlem af folkekirken kan man ikke samtidig være medlem af andre trossamfund.



Navngiving

Barnet skal navngives inden 6 måneder. Navngivning kan ske i forbindelse med dåb men skal barnet ikke døbes, eller skal det navngives før dåb, sker navngivning ved at udfylde og sende navngivningsblanketten til præsten i moderens bopælssogn.



Navneændring

Navneændringsblanketten kan udskrives fra personregistrering.dk. På blanketten står alle forhold omkring navneændring nøje forklaret. Ved ønske om navneændring, som ikke sker i forbindelse med vielse, opkræves et gebyr. Så snart gebyret er indbetalt og skrevet under sendes blanketten til sognepræsten i bopælssognet.



Konfirmation

Konfirmation betyder bekræftelse. Ved konfirmationen i kirken bekræfter Gud det løfte, han gav ved dåben, og konfirmanden modtager konfirmationsvelsignelsen. Gennem bønner og velsignelsen gentages Guds løfte fra dåben om at følge konfirmanden med sin kærlighed gennem hele livet.

For at blive konfirmeret skal man være døbt, og man skal gå til konfirmationsforberedelse. Nogle kalder det ”at gå til præst.” Til konfirmationsforberedelsen lærer man om den kristne tro og taler med præsten og kammeraterne om livets store spørgsmål.

Datoer for konfirmationer de kommende år



Vielse

Kirkebryllup er både vielse og velsignelse af et par. Et kirkebryllup er juridisk gyldigt på samme måde som vielse på rådhuset. Bryllupsceremonien forløber med bønner, salmer, bibellæsninger, en vielsestale og velsignelsen.

Til bryllup i kirken takker vi for den kærlighed, vi har mødt gennem hele livet. Her giver det også mening at tale om pligt, troskab, tilgivelse og om kærligheden som en gave. I velsignelsen får brudeparret en styrke fra Gud, som er dén, der er større end os selv og vores kærlighed.

Før et kirkebryllup er der nogle praktiske ting, som skal på plads:

• Dato aftales med præsten.
• Prøvelsesattest anskaffes fra kommunen.
• Ansøgning om navneændring, hvis en sådan ønskes i forbindelse med vielsen.
• To vidner skal være tilstede ved vielsen.

En Prøvelsesattest udstedes af kommunen på baggrund af en ægteskabserklæring. En ægteskabserklæring kan hentes fra borger.dk. Prøvelsesattesten er gyldig i 4 måneder.

Ved ønske om navneændring i forbindelse med en vielse udfyldes og underskrives navneændringsblanketten, som kan hentes fra personregistrering.dk. Blanketten sendes til præsten i bopælssognet.

Er man allerede blevet viet på rådhuset, kan man blive kirkeligt velsignet. Ritualet for den kirkelige velsignelse minder om vielsesritualet.



Skriftemål

Ved privat skriftemål henvender man sig til sin præst. Skriftemålet kan finde sted i kirken, hos præsten eller for eksempel ved et sygeleje. Præsten har tavshedspligt.
Den, der skrifter, kan med egne ord bekende, hvad der ligger ham eller hende på sinde. Derefter læses en salme fra salmebogen, en bibelsk salme eller en af skriftebønnerne fra det fælles skriftemål. Herefter siger præsten tilgivelsen, absolutionen, under håndspålæggelse. Så bedes Fadervor og velsignelsen lyses og der kan sluttes med en salme.



Personlig samtale

Alle er velkomne til at kontakte præsten for en samtale. Samtalen kan foregå i hjemmet eller på præstens kontor, i kirken eller et helt tredje sted. Præsten har tavshedspligt.



Begravelse

I dagene efter et dødsfald er der meget at tage stilling til for de pårørende. De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til en lang række praktiske forhold i forbindelse med dødsfaldet og begravelsen, herunder indsendelse af dødsattest og dødsanmeldelse til begravelsesmyndigheden. Man har imidlertid ikke pligt til at bruge bedemand. De pårørende kan vælge selv at stå for alt vedrørende begravelsen. Eller de kan aftale med bedemanden, at de selv ordner nogle ting, mens bedemanden klarer andre forhold. Før en kirkelig begravelse taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man begravelsen. Man fortæller præsten om afdøde og vælger salmer.

De pårørende skal vælge gravsted. Tidligere stod valget mellem et traditionelt gravsted og “de ukendtes”, som fællesgrav eller plænebegravelse ofte kaldes. I dag har mange kirkegårde forskellige typer gravsteder både til kister og til urner. Mange steder tilbyder kirkegårdens ansatte at vise de pårørende rundt på kirkegården.

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, ses det som udtryk for, at afdøde ikke ønskede en præsts medvirken. Vedkommende kan således ikke få en kirkelig begravelse, men kan blive begravet eller bisat i et kapel. Her kan man eventuelt tale med bedemanden.